Lundalogik opkøber softwarevirksomheden RemoteX Technologies

Stockholm d. 31. januar. I dag er det officielt. Den Monterro-ejede IT-virksomhed Lundalogik opkøber RemoteX Technologies, der tidligere var en gazellevirksomhed og vandt Guldmobilen.

Conny Leo Berghald grundlagde RemoteX i 2001 og har indtil nu været hovedejer. De resterende ejere, heriblandt forretningsenglene Stefan Oldgren og Klas Hillström, sælger også deres andele.

–   Vi har ledt efter en større sammenhæng og er utroligt stolte af, at Lundalogik har bemærket vores succeser. Vi ser ligheder i både virksomhedskultur og tekniske platforme. Sammen kan vi skabe et større system, som bliver attraktivt for eksisterende og kommende kunder, og som giver et stærkt vækstgrundlag, fortæller Åsa Holmström, VD hos RemoteX.

Lundalogik er markedsførende inden for CRM (customer relationship management), og virksomheden omsætter for 161 millioner SEK og har 180 ansatte. Dette er virksomhedens første opkøb i Sverige. Virksomhederne flytter sammen i nye lokaler på Kungsbroplan i Stockholm i begyndelsen af maj. Lundalogik styrker dermed sin kunnen og kompetencer inden for mobile løsninger. Det Cloud-baserede system til mobil sagshåndtering, RemoteX, bliver samtidig en ny del af produktudbuddet.

–   RemoteX har et virkelig godt produkt og meget store kompetencer. De ville have været ti gange større, hvis blot de havde haft de ressourcer, som de nu får med os. Sammen vil vi få en meget stærk CRM-løsning på mobilen, og samtidig bliver vi betydeligt stærkere inden for byggeri, energi og ejendomme, udtaler Erik Syrén, VD hos Lundalogik.

RemoteX har omkring 200 virksomhedskunder og 5000 brugere. Virksomheden blev grundlagt i 2001, da Conny Leo Berghald udviklede et mobilt sagshåndteringssystem til ejendomsbranchen. Virksomheden blev tildelt Guldmobilen og blev desuden udvalgt til gazellevirksomhed af Dagens Industri i 2006. RemoteX blev også nomineret til .net awards og fik en plads på listen Deloitte Technology Fast 500 EMEAs det efterfølgende år. Siden 2013 har RemoteX hvert år kunnet fremvise positive årsregnskaber.

Lundalogik har siden 2014 været ejet af investeringsfirmaet Monterro. De betragter dog Lundalogik som deres hidtil bedste investering.

 

Yderligere information:

Erik Syrén, VD, Lundalogik
erik.syren@lundalogik.se
+46 707 38 50 72

Åsa Holmström, VD RemoteX
asa.holmstrom@remotex.se
+46 708 53 83 83

 

Om Lundalogik

Lundalogik hjælper virksomheder fra hele Norden med at optimere deres kundepleje. Virksomheden udvikler og sælger digitale produkter til ”customer relationship management”, udvikling og håndtering af kunderelationer. Lundalogik blev grundlagt i 1990 og har 180 ansatte. Virksomheden har kontor i Lund, Stockholm, Gøteborg, København og Helsingfors. Blandt kunderne finder man alt fra små enmandsfirmaer til store organisationer. Læs mere på www.lundalogik.dk

Om RemoteX Technologies

RemoteX Technologies er en af Sveriges førende softwarevirksomheder og Sveriges førende platform til at håndtere arbejdsordrer, tidsrapporter og materialeindkøb. Virksomheden blev grundlagt i 2001 og har i dag 15 ansatte. RemoteX Technologies har især kunder inden for brancherne ejendomme & bolig, teknisk forvaltning, maskin-, el-, vvs & byggeservice, kommuner og energi. Læs mere på www.remotex.se

 

2017-01-31T17:14:35+02:0031 januar, 2017|Pressemeddelelse|
På lime-crm.dk bruger vi cookies til at indsamle statistik til trafikanalyse og indholdsoptimering. Hvis du klikker på et link eller browser videre, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Ok