Lund, 2. oktober. Lundalogik er klar med sit andet opkøb i 2017. I dag står det klart, at CRM-virksomheden køber det Gøteborg-baserede Netoptions og deres produktportefølje for digital markedsføring, BizWizard. Lundalogiks andet opkøb på kort tid sker således kun et halvt år efter erhvervelsen af softwarefirmaet RemoteX.

– Vi skal hjælpe organisationer med at samle alle informationer og kundekommunikation i ét og samme system. Det gør virksomheder betydeligt bedre til at tage hånd om deres kunder. CRM og e-markedsføring er en oplagt kombination, udtaler Erik Syrén, VD hos Lundalogik.

At købet muliggør effektive helhedsløsninger bliver ekstra relevant med tanke på EU’s nye lov om datalagring, GDPR (General Data Protection Regulation.) Loven træder i kraft i maj 2018 og stiller hårdere krav til, hvordan virksomheder håndterer persondata. Disse krav skaber store muligheder for Lundalogik, i takt med at mange virksomheder bliver afhængige af at kunne samle al personrelateret information i det samme system.

I forbindelse med købet skaber Lundalogik en helt ny afdeling for e-markedsføring i Gøteborg og fordobler antallet af udviklere gennem nyrekrutteringer. Netoptions integreres i virksomheden, og produkterne bliver moduler i CRM- og salgsværktøjet Lime CRM og Lime Go. BizWizard vil stadig være tilgængelig som et fritstående produkt for de eksisterende kunder.

Netoptions blev grundlagt i 2003 af blandt andre den nuværende bestyrelsesformand Ola Gravenfors og VD Daniel Strömer.

– Der er stor vækst inden for kundepleje, salg og markedsføring, og vi er meget glade for at blive en del af Lundalogik. Vores virksomhedskultur, syn på kundefokus og mangeårige partnerskab gør, at vi sammen kan skabe et fantastisk tilbud, siger Daniel Strömer, som fremover kommer til at få en bærende rolle som produktspecialist.

Lundalogik har siden 2014 været ejet af investeringsselskabet Monterro. De betragter Lundalogik som en af virksomhedens bedste investeringer.

– Lundalogik har haft en meget stærk og kontinuerlig tilvækst siden opstarten i 1990. Med købet af RemoteX beviste vi, at vi på effektiv vis kan integrere nye virksomheder i organisationen. Det betyder en hurtigere vækst fremover, både organisk og via strategiske opkøb, forklarer Peter Larsson, partner i Monterro og bestyrelsesformand i Lundalogik.

Lundalogik køber Netoptions – FAQ >>>

 

Kontaktoplysninger:

Erik Syrén, VD Lundalogik
erik.syren@lime.tech
+46 707 38 50 72

Daniel Strömer, VD Netoptions
daniel.stromer@netoptions.se
+46 703 68 42 00

Peter Larsson, Monterro
peter.larsson@monterro.se
+46 8 20 05 56

Om Lundalogik
Lundalogik hjælper virksomheder i hele Norden med at blive bedre inden for kundepleje. Virksomheden udvikler og sælger digitale produkter til “customer relationship management,” udvikling og administration af kunderelationer. Lundalogik blev grundlagt i 1990 og har 216 medarbejdere. Virksomheden har kontor i Lund, Stockholm, Gøteborg, Oslo, København og Helsingfors. Blandt kunderne findes der alt fra små enkeltmandsvirksomheder til store organisationer.
Læs mere på www.lundalogik.dk

Om Netoptions
Netoptions har siden 2003 hjulpet virksomheder med at effektivisere deres målbare digitale kommunikation. Via e-mail, SMS, kundeundersøgelser og eventhåndtering nås der ud til potentielle kunder, mens eksisterende kunderelationer styrkes, og der skabes en undeloyalitet. Netoptions har kontor i Gøteborg og kunder over hele landet.
Læs mere på: www.bizwizard.se

Om Monterro
Monterro investerer i nordiske softwarevirksomheder ved at tilføre kapital samt ved aktivt at understøtte virksomhedens udvikling. De tre managing partners i Monterro – Thomas Bill, Lars Sveder og Peter Larsson – har alle en omfattende erfaring med at udvikle softwarevirksomheder. Monterro består af kapital fra grundlæggerne samt privatpersoner og blev oprettet tilbage i 2012.
Læs mere på www.monterro.se