Lund, 3. april. CRM-virksomheden Lime (tidligere Lundalogik) opkøber virksomheden Sparta fra dens navnkundige ejerskare, der bl.a. inkluderer Fishbrain-grundlæggeren Johan Attby, Spotifys tidligere Europachef, Jonathan Forster, og Facebooks nordiske chef, Martin Ingemansson. Kundepleje-eksperterne Lime styrker dermed deres kompetence inden for gamification, samtidig med at teamet får tilført endnu flere dygtige udviklere.

I 2017 opkøbte Lime virksomheden Netopticons og RemoteX for at styrke sin kompetence inden for henholdsvis marketing automation og mobil issue tracking.

”Limes vækst har i høj grad været organisk siden opstarten i 1990, og det kommer den til at fortsætte med at være. Når vi foretager opkøb som disse, er det for at opnå en ekstra viden, der kan sikre os organisk vækst og et endnu stærkere tilbud til vores kunder. Det har indtil nu vist sig at være et succesrigt koncept,” udtaler Erik Syrén, administrerende direktør hos Lime.

Sparta blev grundlagt i 2013 af James Pember og har 6 ansatte. De hjælper virksomheder med at forbedre deres resultater, bl.a. gennem digitale salgskonkurrencer på online platforme. Blandt deres kunder finder man f.eks. DI, MTG og Vattenfall . Sparta-teamet flytter nu knap 2 kilometer – fra Götgatan til Limes Stockholmkontor ved Kungsbroplan.

”Lime er den perfekte indehaver. Vores fælles mission er at forandre adfærd og arbejdsgange for virksomheder, så de kan opnå deres fulde potentiale. Efter at have testet et særskilt salg af vores produkt er vi nu nået frem til, at det er bedre at være en del af et større, samlet tilbud,” uddyber James Pember, Spartas grundlægger.

Lime er førende på markedet for CRM (Customer Relationship Management) i Norden. Virksomheden omsætter for en kvart milliard. Opkøbet af Sparta sker kort tid efter offentliggørelsen af de nye medejere, Swedbank Roburs Microcap og engelinvestoren Martin Gren. Hovedejerne har siden 2014 været investmentselskabet Monterro og Limes ledelsesgruppe.

x

Yderligere information

Erik Syrén, administrerende direktør, Lime
Erik.syren@lime.tech
+46 70 738 50 72

James Pember
james@spartasales.com
+46 76 026 4007

Om Lime
Lime hjælper virksomheder fra hele Norden med at forbedre deres kundepleje. Virksomheden udvikler og sælger digitale produkter til ”Customer Relationship Management” samt udvikling og håndtering af kunderelationer. Lime blev grundlagt i 1990 og har 220 ansatte. Virksomheden har kontorer i Lund, Stockholm, Gøteborg, Oslo, København og Helsinki. Blandt de over 50.000 brugere findes der alt fra små enkeltmandsvirksomheder til store organisationer.

Om Sparta
Sparta blev grundlagt i 2013 og er et SaaS-startup, der hjælper virksomheder med at motivere ansatte og dermed opnå deres fulde potentiale. Med kontor i Stockholm og 6 ansatte udvikler Sparta software til gamification. Sparta er registreret under virksomhedsnavnet Hysminai AB.