Myte 1: ”CRM er alt eller intet og skal kunne løse alt, hvis det skal være brugbart”
At have alt i ét system kan skabe et stort ”systemmonster”, der er vanskeligt at holde opdateret og svært for brugerne at administrere. Idéen med et godt CRM-system er nøjagtigt det modsatte. Vi tror på best of breed-tanken, hvilket indebærer, at alle systemer skal gøre, hvad de er bedst til, hvorefter de integreres med hinanden. Dette betyder ikke, at alle skal arbejde i flere systemer. Det betyder derimod, at informationen havner der, hvor den hører hjemme, og at alle afdelinger får det system, der passer dem allerbedst.
Myte 2: ”CRM er tidskrævende og er lig med mere administration”
I det lange løb resulterer et CRM-system i mindre administration, og man skal bruge mindre tid på at søge efter informationer. Det er altid svært at ændre et arbejdsmønster, men ved at lokke brugerne med funktioner, der letter deres hverdag, kan vi garantere, at systemet vil blive anvendt i hverdagen. Forestil dig en oversigtsrapport med månedens resultater, en anvendelig telefonliste, som sælgeren får stukket i hånden, eller at marketingafdelingen kan hente en e-mailliste på 30 sekunder.
Myte 3: ”CRM er dyrt og egner sig kun til de store virksomheder”
I dag er der tusindvis af CRM-systemer på dagens marked. Nogle er helt gratis, mens andre kræver en større investering. Men der er noget for enhver pengepung. Alt fra projekter, der kun koster et par hundrede kroner om måneden, til dem, der koster millioner af kroner. Uanset beløbet er ROI et vigtigt element.
Undersøgelser viser, at du får ca. 8 gange investeringens værdi retur, når du implementerer et CRM-system (Nucleus Research – Rapport 0128, 2014). Det er svært at finde et ROI, der er mere tydeligt. Vil man opnå et sådant afkast, stiller det imidlertid både krav til kunden og leverandøren. Investeringen lønner sig ikke blot, fordi du installerer et stykke software. Systemet skal også bruges. Hvis du vil vide mere om, hvordan du effektivt implementerer et CRM-system og sikrer et højt ROI, kan du downloade denne poster, der beskriver projektet trin for trin.