Udfordring

Tidligere havde J. Lauritzen’s Eftf. ikke noget egentligt CRM-system i virksomheden. Korrespondance, tilbud og øvrigt materiale i forhold til kunder og emner var udfærdiget i Word- og Excel-dokumenter og blev arkiveret elektronisk i forskellige foldere.

Med tiden opstod der imidlertid et behov for at opbygge historik på kunder og emner, at kunne søge i mødereferater og tilbud samt at styre salgsindsatsen mere målrettet end før. Sælgerne og ledelsen hos J. Lauritzen var klar til at tage et CRM-system i brug.

”Vi slipper for manuelle rutiner, har fået strømlinet vores kundedata og er derfor bedre klædt på, når vi møder vores kunder og kundeemner.”

- Henrik Sidding Nielsen, Director Forwarding & Logistics A/S J. Lauritzen’s Eftf.

Kontakt os

Resultat

Hos J. Lauritzen’s Eftf. ser man frem til at gøre resultaterne op efter det første år, hvor man forhåbentlig kan notere sig et øget antal kundebesøg, flere tilbud og flere lukkede ordrer. Endnu er det for tidligt at sætte tal på, men Henrik Sidding Nielsen, Director Forwarding & Logistics, vil gerne fortælle om det udbytte, virksomheden høster:

”Vi kan trække historik på hver enkelt kunde, hvad der er en stor hjælp, når vi for eksempel skal genforhandle aftaler. Vi kan desuden trække informationer på kryds og tværs, få overblik over sager i pipelinen, styre salgsmål og meget mere i forhold til tidligere. Det har været en god investering og en positiv proces med kompetent support fra Lime Technologies.”

Om J. Lauritzen’s Eftf.

A/S J. Lauritzen’s Eftf. er specialister i shipping, transport og logistik. Virksomheden blev grundlagt i 1884 og har i dag kunder, leverandører og samarbejdspartnere over det meste af verden. Det er tredje generation af familien Svarrer, der driver Lauritzen fra hovedkontoret i Esbjerg.

Hos J. Lauritzen’s Eftf. er der som nævnt 18 brugere af Lime indtil videre, og de arbejder inden for salg, administration, ledelse, afdelingsledelse og kundeservice.