Mange eksperter er enige – Covid19 har ikke forårsaget nogen nye trends, men nærmere fremskyndet det, der længe har været i gang. Når vi i stor udstrækning lykkes med at vise, at produktivitet opretholdes lige så godt ved køkkenbordet som i et moderne kontorlandskab, sker det ikke uden, at en del lokale-ejere vrider sig. Ikke overraskende; Lejeren står på sin side med det svære valg, om det er det rigtige at forlænge kontrakten, når vanemæssig “dagsopbevaring” af kompetente voksne føles som en mere og mere absurd idé. At bruge virksomhedens ressourcer på fysiske pladser og lange kontrakter er simpelthen ikke attraktivt i 2021.

For ledere inden for ejendomsbranchen bliver håndteringen af lejerens ændrede adfærd en kritisk brik i puslespillet i forhold til, hvem der kommer til at være relevante aktører om 10 år.  Nedenfor beskriver vi tre trendy retninger, som ejendomsbranchen er gået i for at finpudse sine tilbud og forebygge en potentielt voksende ledighed.

Partnerskab og individuelt tilpassede aftaler

Hvilken betydning har fjernarbejde for kontorlokaler på sigt? Nogle vil hævde, at fremtiden er helt remote. Ikke uden grund, selvfølgelig; Spotify og andre sendte chokbølger gennem erhvervslivet, da de på et tidligt tidspunkt lovede permanent fleksibilitet til deres “bandmedlemmer”. Altså også i et fremtidigt scenarie uden pandemi.

Noget, der taler for kontorets overlevelse, er dets identitetsbærende egenskaber. Mange virksomhedsledere har forstået at rendyrke det fysiske samlingssted som et flagskib for virksomhedens kultur. Ejendomsselskaber, der har forstået at bruge krudt på en tæt dialog og relation med deres kunder, er på rette spor. Ved at være der som en aktiv partner kan både lokaler og aftaler udformes ud fra lejerens identitet og virksomhed.

Det kræver selvfølgelig indsigt. Hvor mange personer bruger faktisk lokalerne og hvilke dage? Kan arealerne skaleres op og ned ud fra sæson? Hvilke aktiviteter finder sted hvornår? Man kan tænke sig, at en serviceorienteret lokale-ejer proaktivt hjælper kunden med at identificere sine behov det kommende halve år og skræddersyr aftalen derefter. Flere og flere prognoseværktøjer baseret på AI og BI dukker op, men glem ikke, at det er data, der lægger fundamentet. Uden kvalitative data bliver prognosen, uanset smart teknik, mangelfuld. Det er altså på høje tid for ejendomsbranchen at implementere en systematisk, sikker og langsigtet strategi til at forvalte kundedata. Det vurderes nemlig at blive et af de vigtigste konkurrenceparametre fremover.

Deling og samarbejde

En anden måde at gøre både kontorlokaler og bolig mere attraktive er at skele til begrebet deleøkonomi. I højere og højere udstrækning dukker co-working/living-konceptet samt dynamiske mødesteder op. Konklusionen er, at ejendomsbranchen i højere grad end før bør optimere, hvem der deler et areal, for at drage størst mulig nytte af pladsen.

Vi ser allerede eksempler på, hvordan dette afprøves med succes i flere projekter, for eksempel co-living-boliger med fælles samkørsel eller børnehaver og ældreboliger i samme hus. Også kontorlokaler har meget at vinde ved at tage lignende ideer til sig. Særligt fremover, når arealerne i højere grad kommer til at være statisk bemandede. Det åbner for muligheder for, at flere kan deles om en plads. Hvis det gøres med lidt finesse, er der alt at vinde.

Også her kommer data til at spille en stor rolle for, hvem der kan tilbyde deletjenester med succes. Fremfor alt for at holde det helikopterperspektiv, der kræves. Mange er tilbageholdende med at prøve lignende modeller af den årsag, at de føler sig usikre på organisations forudsætninger, hvorefter nogle simpelthen får svært ved at følge med udviklingen.

Multifunktionelle hjem

Det kan være interessant at skele til ligheder mellem udlejning af lokaler og boliger. Det behøver næppe at forklares nærmere, men i og med at grænsen mellem hjem og kontor udviskes, forventer vi mere af vores private bolig.

Når vi bruger mere tid derhjemme, skal den tilhørende service også matche vores behov i realtid. Det gælder selvfølgelig de åbenlyse ting som hurtigt internet og god ventilation, men også lidt mere sofistikeret teknik såsom døgnrytmebelysning og rengøringsrobotter ligger højt på ønskelisten, når vi optimerer vores hjem. Adgang til natur, områder og frisk luft har også vist sig som en stærk trivselsfaktor. For udlejeren kan det altså også være interessant at tilbyde nogle delemuligheder og byde på fælles terrasser, grupperum og tjenester, der booster oplevelsen af hjemmet.

Det er ikke så mærkeligt, at ejendomsselskaber oplever et øget tryk i supportafdelingen, eftersom hjemmearbejderne nu bruger deres bolig i længere tid af døgnet og til flere formål. For at imødekomme det øgede tryk kombinerer mange automatisering af rutinesager og selvbetjening, så lejeren kan følge status på sit problem. Når resten af samfundet bevæger sig mod en ”anytime, anywhere”-filosofi, vil lejeren ikke stille sig tilfreds med lange ventetider og total stilhed for at få hjælp.

Kort sagt

Fremtiden kommer sommetider lidt hurtigere, end vi forestiller os. For både kommercielle og kommunale ejendomsselskaber er det vigtigt at handle på den nye norm for fortsat at være attraktiv på markedet. Deling og samarbejde er nøglen til succes såvel som individuel tilpasning og smart brug af data.